De små charmerende indie-pop perler står i kø på Roskilde-aktuelle My Evil Twins debut ”The slow escape”. Et produkt af ”Musik-skabt-ensomt-om-natten-processen” som vi også kender den fra Michael Simpson, men som i dette tilfælde har kastet et anderledes luftigt resultat af sig.
My Evil Twins kreative omdrejningspunkt er sanger Cecilie Enevold Nielsen, der i de sene nattetimer har skabt My Evil Twins klassisk charmerende pop – primært i selskab med sin guitar, trommemaskine og synthesizer.
På pladen – og live - får hun hjælp af et veritabelt powerteam fra den boblende københavnske musikscene. Ebbe Frej (epo-555, Lise Westzynthius), Kristian Nygaard Olsen (Oh No Ono), Niels Bagge Hansen (Vinnie Who), Martin Sahl Petersen (Vinnie Who) og Allan Mattsson (Diefenbach), har alle lånt deres talenter til projektet.
My Evil Twin har bl.a. tidligere været en del af Karrierekanonen, spillet på Spot Festival, Start Festival og ligget nr. 1 på Det Elektriske Barometer. Kig forbi Junior Pavillion til årets Roskilde Festival og oplev My Evil Twin live. Indtil da kan i nyde deres session her på siden.





Youtube video Youtube video Youtube video Youtube video